Tjekliste for fjendtlighed
Den amerikanske stressforsker Redford Williams har på baggrund
af forskningen omkring type A adfærd udviklet en tjekliste
til at måle graden af fjendtlighed/hostility (R.
Williams & V. Williams: Anger Kills, Harperperennial,
New York, 1994).
Vælg A eller B i hver af de 40 situationer (skriv
fx 1A eller 1B osv.)
1) En ung mand sidder i S-toget med en walkman, og lyden fra
høretelefonerne
kan høres
larmende i kupeen.
A. Jeg begynder at forstå, hvorfor teenagers ikke kan høre.
B. Jeg kan føle, at mit blodtryk begynder at stige.
2) Frisøren er ved at klippe mit hår og tager mere
af, end jeg havde tænkt mig,
A. Jeg fortæller ham/hende, at nu må han/hun godt tage sig sammen.
B. Jeg tænker, at det vil nok gro ud igen, men næste gang vil jeg
give ham/hende mere omhyggelig
instruktion i klipningen.
3) Jeg står ved ekspress-kassen i supermarkedet, hvor skiltet
siger ikke mere end 5 varer.
A. Jeg står og bladrer i et blad for at få tiden til at gå.
B. Jeg stirrer hen mod kassen for at se, om nogen har mere end 5 varer med.
4) Mange store byer har et stort antal hjemløse, man kan
se på gaden.
A. Jeg tænker, at de hjemløse nok har det sådan, fordi de
ikke har nogen ambitioner her i livet.
B. Hjemløse er ofre for sygdom eller andre ubehageligheder her i livet.
5) Til tider har jeg været meget vred på nogen.
A. Jeg er altid i stand til at stoppe op, før jeg ligefrem skal til
at slå på andre.
B. Jeg har af og til skubbet eller slået nogen.
6) Avisen har en historie om et opgør blandt pushere.
A. Jeg ville ønske, at man havde nogle bedre forebyggelses programmer
for narkokriminaliteten.
B. Jeg ville ønske, at alle pushere her i landet fik langvarige fængselsstraffe.
7) Forekomsten af AIDS ser ud til at blive ved med at stige.
A. Årsagen er en uansvarlig adfærd hos en lille del af befolkningen.
B. AIDS er en stor tragedie.
8) Jeg er af og til oppe og skændes med mine venner eller
familiemedlemmer.
A. Jeg finder, at det er effektivt at bande.
B. Jeg bander stort set aldrig.
9) Jeg sidder fast i en trafikprop.
A. Jeg er normalt ikke særligt oppe på mærkerne over det.
B. Jeg bliver hurtigt irriteret af at sidde der.
10) Hvis der er en meget vigtig opgave, der skal udføres.
A. Jeg foretrækker at gøre det selv.
B. Jeg plejer at bruge mine venner eller medarbejdere, så de kan hjælpe
mig med det.
11) Nogle gange holder jeg mine vrede følelser for mig selv.
A. Ved at gøre det forhindrer jeg, at tingene udvikler sig til en storm
i et glas vand.
B. At gøre sådan er en dårlig ide.
12) En anden bilist kører brat ind foran mig i trafikken.
A. Normalt blinker jeg med lyset eller trutter i hornet.
B. Jeg sænker farten lidt for at øge afstanden til ham/hende.
13) Når nogen behandler mig uretfærdigt.
A. Jeg glemmer det oftest ret hurtigt.
B. Jeg plejer at tænke over det i timevis.
14) Bilerne foran begynder at sætte farten ned, og efterhånden
stopper de.
A. Jeg formoder, at der er vejarbejde forude.
B. Der er nok sket et færdselsuheld.
15) En af mine bekendte kommer med en fjollet udtalelse, der ikke
kan passe.
A. Jeg prøver at korrigere ham/hende.
B. Jeg lader oftest som ingenting.
16) Jeg er kommet til at stå i en kø ved en udgangskasse
i supermarkedet, som er ualmindelig
langsom i forhold til de andre.
A. Jeg føler mig oftest irriteret på dem foran, der står
og smøler med tingene.
B. Jeg lægger sjældent mærke til det.
17) Der er en, der generer mig på en grov måde.
A. Jeg plejer at undgå ham/hende i fremtiden.
B. Jeg vil være ligeså grov over for ham/hende igen.
18) Der skal være valg.
A. Jeg opdager påny, at politikere ikke er til at stole på.
B. Jeg taler med andre om at støtte min kandidat/mit parti.
19) Elevatoren stopper flere gange på vej op til etagen,
hvor jeg venter.
A. Jeg begynder at blive irriteret.
B. Jeg er allerede ved at planlægge resten af min dag.
20) Jeg støder på en, jeg ikke kan lide.
A. Jeg prøver at komme væk så hurtigt som muligt.
B. Jeg har svært ved ikke at sige noget ubehageligt til ham/hende.
21) Jeg ser en svært overvægtig person, der går
ned ad gaden.
A. Jeg undrer mig over, hvorfor en sådan person har så lidt selvkontol.
B. Jeg tænker, at han/hun nok må have en stofskiftesygdom eller
et psykologisk problem.
22) Jeg sidder som passager på forsædet i bilen.
A. Jeg benytter lejligheden til at nyde udsigten.
B. Jeg er hele tiden opmærksom på, hvad der sker foran i trafikken.
23) Nogen kritiserer noget, jeg har gjort.
A. Jeg bliver irriteret.
B. Jeg overvejer, om vedkommende har ret i sin kritik.
24) Jeg er involveret i en heftig diskussion.
A. Jeg koncentrerer mig stærkt om at få mit synspunkt igennem.
B. Jeg føler mit hjerte slå, og blodtrykket stige.
25) En ven eller medarbejder er uenig med mig.
A. Jeg prøver at forklare mit synspunkt mere klart.
B. Jeg plejer at argumentere med ham/hende om emnet.
26) De fleste mennesker stempler deres togbilletter til S-togene.
A. Det er, fordi de er bange for at blive taget af kontrollen.
B. Det er, fordi det er det rigtigste at gøre.
27) Jeg kan godt lide velopdragne børn.
A. Jeg prøver at belønne mine børn, når de har opført
sig ordentligt.
B. Jeg sikrer mig, at de ved, hvordan reglerne er i huset.
28) Jeg hører i nyhederne om endnu et terroristangreb.
A. Jeg føler en vrede stige op i mig.
B. Jeg undrer mig over, at folk kan være så grusomme.
29) Jeg taler med min ægtefælle/kæreste.
A. Jeg føler ofte, at mine tanker er foran, og jeg tænker på,
hvad jeg skal sige næste gang.
B. Jeg har let ved at være opmærksom på, hvad han/hun har
at sige.
30) Der har været nogle gange, hvor jeg har været
virkelig gal.
A. Jeg har aldrig smidt med ting eller smækket med døren.
B. Der har været gange, hvor jeg har smidt med ting eller smækket
med døren.
31) Livet er fuldt af små fortrædeligheder.
A. Det irriterer mig ofte.
B. Det preller af på mig.
32) Jeg er uenig i, hvad en af mine venner har gjort.
A. Jeg holder normalt sådanne uenigheder for mig selv.
B. Normalt lader jeg ham/hende vide det.
33) Der er en, der kommer til at skubbe til mig i et stormagasin.
A. Det var nok et uheld.
B. Jeg bliver irriteret over, at nogen kan være så klodsede.
34) Min ægtefælle/kæreste laver mad.
A. Jeg holder øje med, at maden ikke brænder på eller får
for meget.
B. Jeg sætter mig hen og læser avisen.
35) Min kæreste ringer, lige før jeg skal til at
gå ud ad døren, og siger, at han/hun er for træt
til at gå
ud i aften, og jeg brænder inde med et par koncertbilletter.
A. Jeg prøver at finde en anden at gå ud med.
B. Jeg fortæller min kæreste, hvor ubetænksom han/hun er.
36) Jeg kommer i tanke om noget, som tidligere gjorde mig vred.
A. Jeg føler vreden stige op i mig igen.
B. Det rører mig ikke nær så meget som tidligere.
37) Jeg ser mange folk, der går rundt om lørdagen
i storcentret.
A. Mange af dem er enten ude for at handle eller få sig lidt motion.
B. Mange spilder deres tid.
38) Der er en ved et selskab, der fuldstændig dominerer
den konversation, der foregår.
A. Jeg sidder på spring for at få jordet ham/hende.
B. Jeg prøver at finde nogle andre at snakke med i selskabet.
39) Der er nogle gange, hvor jeg har arbejdet sammen med inkompetente
folk.
A. Jeg koncentrerer mig om at gøre min del af arbejdet.
B. At være sammen med dem generer mig.
40) Min kæreste siger, at han/hun vil give mig en fødelsdagsgave.
A. Jeg foretrækker nu selv at vælge gaven.
B. Jeg kan godt lide at blive overrasket.
De tre komponenter, fjendtlighed består af, måles på følgende
måde, idet der gives 1 point for hvert af svarene:
Mistro/mistillid: 3B, 4A, 7A, 10A, 14B, 18A, 21A, 22B, 26A, 29A,
34A, 37B, 40A.
Vrede: 1B, 6B, 9B, 13B, 16A, 19A, 23A, 24A, 28A, 31A, 33B, 36A,
39B.
Aggression: 2A, 5B, 8A, 11B, 12A, 15A, 17B, 20B, 25B, 27B, 30B,
32B, 35B, 38A.
Tæl hver af de tre grupper (mistro/mistillid, vrede, aggression)
sammen hver for sig.
0 til 3 point angiver et lavt niveau for gruppen og 7 eller mere
et niveau, der bør gøres noget ved.
Herefter lægges pointene fra de tre grupper sammen. Summen
giver din samlede score for fjendlighed. Ligger denne over 10,
har du risiko for helbredsmæssige problemer.
Prøv selv at besvare spørgsmålene og lad også en
nær bekendt svare, hvorledes han/hun mener, du vil svare.
Hvis den samlede score afviger mere end 4-6 point, og hvis hans/hendes
vurdering giver en højere score end din egen, undervurderer
du nok din grad af fjendtlighed.
Kilde:
Bo Netterstrøm: Klar besked om stress, Aschehoug
Dansk Forlag, 1997.
|