Tre grundlæggende positive følelser

Den amerikanske psykolog Howard Berenbaum mener på baggrund af en stor undersøgelse af kvinder og mænd, at man kan opdele positive følelser i tre følelsesgrupper.

Den første af de positive følelser betegnes som tilfredshed eller tilfredsstillelse. Den omfatter betegnelser som lystfølelse og behag. Der er tale om en følelse, som især knytter sig til situationer, hvor man får tilfredsstillet et behov eller et ønske. Det kan være lige fra fysiske behov som sex og mad til psykiske behov som at modtage ros og anerkendelse eller blot det at have fuldført et arbejde og føle sig rigtig godt tilfreds med resultatet.

Den anden positive følelse er glæde. Den hænger sammen med betegnelser som munterhed, lystighed og lykkefølelse. Det er en ret vedvarende følelse, som især forekommer i situationer, hvor man er sammen med andre mennesker, man godt kan lide.

Den tredje og sidste af de grundlæggende positive følelser kaldes for henrykkelse, hvilket betegner følelser, der især opleves, når man er opslugt af noget fx en film, et andet menneske eller blot ens eget arbejde, når det går godt. Denne følelse svarer også til udtryk som at være fascineret af noget eller begejstret over noget.

Kærlighed optræder ikke som selvstændig følelse. Berenbaum mener, at de stærkeste positive følelser herunder kærligheden, når den er høj og ægte, omfatter alle tre basale positive følelser. Man føler sig glad og munter i selskab med den elskede. Man får tilfredsstillet behov både seksuelt, men også psykologisk (fordi de elskende som regel er gode til at beundre og rose hinanden). Endelig kan man være så fascineret af den elskede, at det skaber en vedvarende henrykkelse blot at se og høre ham eller hende uanset hvad, der iøvrigt foregår.

Kilde:
Forsknings-nyt fra psykologien 2002, 11(6).

Om humor

Humor er en tænkemåde med positive følelser samt en mundtlig og adfærdsmæssig kommunikation.
De følelser, der især er på spil, er munterhed, lystighed, henrykkelse, overraskelse, forbavselse og befrielse.
Humor drejer sig om noget, som er sjovt, skæmtende og lystigt, men opfattet med forståelse og sans for den alvorlige side af sagen.
Når man tager noget fra den humoristiske side, er der ingen skadefryd med i billedet. Tværtimod ser man noget forsonende i det, man oplever med humor.
Humor kan udløse en sund og helende tilstand.
Den egenskab at kunne se den morsomme side af nogle situationer vil kunne reducere en belastning ved en negativ situation. Humor kan også udløse en social støtte fra andre.
Til humor vil der typisk forekomme forskellige udbrud af lyde, som vi kalder latter. Denne reaktion består af hjerne- og muskelreaktioner, der fremkalder et bestemt ansigtsudtryk og lyde, der har en social funktion. Man griner med nogen, og det er godt for sammenholdet. Latter er altså en slags ”vi holder sammen signal”. Og det at grine er både dejligt og sundt. Man bruger jo også udtrykket ”en sund latter”.